I starten var det Giga som udviklede sig mest, nu er hun lidt hæmmet af sin vægt. Men hun har fået flere tænder og i dag var det helt tydeligt, at hun søgte mod udgangen af hvalpekassen - meget målrettet i fuld fart helt fra den anden ende af hvalpekassen og besørgede på tisseunderlaget, jeg har lagt der. Så første hvalp er renlig. :)
Hun er også blevet meget mere vågen, bevidst og iagttagende. Hun finder på ting som at lege med sin mors hale, der hænger ned, når hun går rundt i hvalpekassen og gør rent. Hun er den af søstrene, der har haft mest lyd på og har kunnet gø lige fra fødslen - hun har dog kun gjort det et par gange.
Mega har udviklet sig mest de sidste par dage. Hun har gået sine første skridt på alle fire - ikke så langt, så vælter hun, men det ser sjovt ud. Så har Gaia lært hende at gø - så hun har gøet for første gang. Hun gør tydeligvis af Gaia, som hun elsker at lave spas med ved kanten af hvalpekassen. Da jeg hørte det første gang røg det ud af munden på mig - dyyygtig... - fordi det lød så sjovt - og så tog jeg mig i det - ups - det er jo den gøen, der er så irriterende ved buhunde, så de skal da i al fald ikke roses for at gø. :)
Hvalpene er begyndt at lege sammen - det er dog ikke så længe ad gangen - så falder de omkuld og sover. De kommer hen til kanten af hvalpekassen og er blevet meget sociale og vil gerne i kontakt. Men sover det meste af tiden. :)
I går fik alle hundene i familien ormekur. Gaia skal kun have den ene gang - de andre skal have igen, når de bliver 5 uger og 7-8 uger. Den dyrlæge, jeg havde sidst, sagde, det var nok med to gange i alt, men min nuværende dyrlæge siger altså tre gange - så det må jeg jo hellere gøre for at være på den sikre side. Hvalpene har også fået et chipmærke - så har vi et nummer til registreringen, men det bliver først duttet ind i dem, når de skal vaccineres, når de bliver 8 uger..
Det var hvad jeg har valgt at berette fra hvalpekassen i dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar