Lidt nyt

I går var vi hos dyrlægen for forhåbentlig sidste gang i denne omgang. Emma var fin. Til og med i går havde hun det dog stadig ikke særligt godt. Men fra i dag ser det ud til hun er ved at normalisere sig. Det er en meget stor lettelse. Jeg har været meget bekymret for hende, må jeg sige.

Gaia er også ved at vænne sig til de to nye små - i går kørte det hele op for Gaia - jeg tror Gaia forsøgte at stjæle Emmas hvalpe og gøre dem til sin retmæssige ejendom - hun synes, de er kanonsjove og da hendes løbetid startede samtidig med at Emma fødte, så er der vel også nogle hormoner i gang der. Så hun prøvede at spille med musklerne og jage Emma ud af hvalpekassen. :) Heldigvis er hun jo ikke så stor og Emma tager hende ikke alvorligt.

Gaia fik time out i udestuen i en times tid - ikke som straf, men simpelthen for at køle ned - jeg kunne jo ikke lade en så eksplosiv ung dame være i nærheden af Emma og hvalpene. Bagefter kom hun ind til mig, mens jeg sad ved computeren. I eftermiddag skal Gaia og jeg til træning og så må jeg forkæle hende rigtig meget - jeg tror, hun føler sig lidt forsømt for tiden. Men der har heldigvis ikke været problemer siden - jeg tror lige, hun skulle have at vide, at det altså er Emmas hvalpe.

Jeg ved ikke, om det var al den ballade der gjorde hvalpetutterne nysgerrige - i al fald begyndte de at plirre med øjnene i går. Først Giga og lidt senere Mega. Mega gider ikke rigtig alligevel, men Giga kæmper bravt for at åbne øjnene. Og det er da blevet til en mm lang sprække - jeg er sikker på, hun får øjne i morgen. Så skal jeg nok sætte foto på at hendes garanteret smukke øjne. :)))

Det var hvad der var af nyt fra hvalpegården i denne omgang.

Flere foto

Hyggestund

Dejlig mæt

Smukke Giga Gruff

Mer hygge

Gaia altid på pletten i første parket til begivenhederne som hun følger intenst

Dagens foto

Dagens navnetest:

Eimunas Bb Luna Emmasdatter

Eimunas Bb Oline Eiegodesdatter

Bare for at se, hvordan det ser ud på tryk. :)))

Og her følger så dagens foto:

To smukke søstre - Livsnyderen Giga Gruff til venstre, puttehønen Mega til højre

Og der er endnu en livsnyder i kuldet - her Mega Nussehoved, som elsker at ligge i arm med Mamma

Mega ligger i arm - maden er Emmas som får serveret på sengen for tiden

Smukke Mamma Emma har fået det lidt bedre.

Yngelpleje forhindrer ikke gøen - her er det vist Gaia, der lige skal advares om at holde afstand

Pigerne hvisker mange hemmeligheder til Mamma

Uhhhhhh Giga - pas nu på du ikke bliver mast!!!

Til skræk og advarsel - bil og hund og det uventede

De fleste hundefødsler forløber normalt - nogle er problematiske - men mor-hundens liv er sjældent i større fare, end at en dyrlæge kan klare ærterne. Således heller ikke ved denne fødsel.

Altså.... lige indtil 4.dagen, hvor jeg udsatte Emma for en alvorlig risiko. Noget var galt og jeg fik tid hos dyrlægen i onsdags- selvsamme dyrlæge som havde assisteret ved fødslen og på hvis klinik vi allerede havde tilbragt mange mange, ja alt for mange ubehagelige timer.

Nu er Emma jo ikke sådan en slags hund der stikker af, så snoren fungerer vel nærmest som sådan en slags kosmetisk ting, som hun har på, fordi det nu engang hører sig til, når man går ved trafikerede veje, men hun er ALTID i snor sådanne steder, da der ikke findes en eneste god grund til ikke at være i snor på steder, hvor hun alligevel ikke kan løbe omkring. Da vi ankommer til dyrlægen hopper hun ud af bilen og jeg har hendes snor sikkert i hånden - snoren er sikkert fæstnet i halsbåndet som sidder sikkert på Emma - så langt så godt.

Emma har aldrig været bange for dyrlæger, så dumme mig tænker ikke på, at Emma måske ikke synes, det er det fedeste i verden er at besøge et sted, hvor hun for få dage siden oplevede rigtig mange ubehageligheder.

Så hun går i bakgear - halsbåndet glider over hovedet og vupti er Emma væk.  Da jeg kalder, reagerer hun end ikke ved at vende hovedet. Få meter derfra ligger en stærkt befærdet landevej, hvor bilerne altid kører alt for stærkt. Da må jeg sige det løber mig koldt ned ad ryggen. Heldigvis krydser hun ikke vejen - faktisk har jeg mistanke om, at Emma er trafiksikker, men jeg har ikke lyst til at teste det. :) Efter ca. 500 m i stærkt trav med mig løøøbende panikslagen efter sig besinder hun sig og tænker vel at et liv alene på landevejen måske trods alt er værre end at skulle ind til dyrlægen - og hun kommer frivilligt hen til mig med logrende hale - ok, siger hun, jeg følger dig gennem tykt og tyndt - selv til dyrlægen - hvis du passer på mig.

Historien endte godt - men jeg fik vist lige en lærestreg - en hund i panik tænker ikke. Og det gode - allerede næste gang - i fredags - var hun i bedring for sin dyrlægefrygt - inderst inde tror jeg godt hun ved, at dyrlægen er en hjælper i nødens stund, som ikke vil noget ondt. Men som hundeejer skal man forsøge at forudse sådanne episoder - for det her kunne have gået grueligt galt.

Skønhederne - foto fra ugen

Giga til venstre - Mega til højre

En livsnyder tager den på ryggen - Giga

To søstre - Giga øverst og Mega nederst  i foto

Uhmmm... Mors mad er nu den bedste... Mega til venstre

Giga i profil

Mega i profil

I ugens løb

Hvalpene har haft det supergodt og Emma er den samme fantastiske mor som hun var sidst. Der er næsten altid ro i hvalpekassen for de er så trygge og bliver passet så fint af Mamma Emma.

Emma har desværre ikke haft det helt så godt. Det var en hård fødsel, og det har man kunne mærke på Emma. Onsdag og fredag måtte vi en tur til dyrlægen igen og hun fik en kalk sprøjte. I dag ser det endelig ud til at det går bedre.

Hun har dog stadig ikke fået sin appetit igen, men lidt mad får jeg da i hende. Og mælken flyder rigeligt, så hvalpene får nok og tager på til overflod. Med kun to hvalpe har Emma jo rigelig med mælk til alle.

Gaia bliver storesøster

Gaia blev nu halvsøster - og det var godt nok en speciel oplevelse for os andre at opleve hende blive det. Under første del af fødslen som foregik hjemme, holdt hun sig langt væk - gik slet og ret af sig selv ind i nogle andre rum end stuen, hvor Emma begyndte sin fødsel.

Da så Emma og jeg kom hjem med de nyfødte og meget højt skrigende hvalpe i en lille papkasse under armen, gik Gaia i total panik. Hun er normalt frygtløs og jeg er sikker på, at hvis vi havde bjørne i DK ville hun med sindsro jagte dem - men disse to små søde hvalpe - uhhhhh, dem blev hun bange for. De næste par dage så vi stort set ikke noget til Gaia. Jeg sov i stuen ved siden af hvalpekassen og Emma, mens Gaia - af egen fri vilje - opholdt sig i soveværelset. Køkkenet ligger mellem stuen og soveværelset og ind i mellem vovede hun sig ind i køkkenet og stod og tittede ind i stuen - for nysgerrig er hun jo, men så snart der kom lyd fra hvalpene flygtede hun ind i soveværelset.

Så efterhånden vovede hun sig ind i stuen - men snigende sig langs væggene og hun fandt sig en plads bag brændeovnen, hvor hun i sikkerhed kunne overskue stuen.

Efter endnu en tid turde hun snuse op i luften i nærheden af hvalpekassen og efterhånden kom hun tættere og tættere. Hvis jeg tog en af hvalpene i hånden og ville lade hende hilse på den - så søgte hun igen tilflugt i soveværelset. Tilsidst kom hun dog ind i hvalpekassen til dem og til min store overraskelse viser det sig, at hun er umådelig forsigtig og blid ved hvalpene. (Jeg havde frygtet, at hun ville tro det var små muldvarpe og ville slå dem ihjel)

Så kom et forsigtigt moderinstinkt op i hende og lige så forsigtigt forsøger hun at vaske dem bag i. Det er dog endnu ikke lykkedes for hende - hun er ganske enkelt for forsigtig. Når Emma vasker sine hvalpe får de lige et brutalt dut med snuden, så de vælter om på den anden side - og det er den eneste måde, de kan blive vasket på - men Gaia tør ikke være så brutal.

Der er ingen tvivl om at moderinstinktet er vågnet også i Gaia. I går sad vi og så tv - både Gaia, Emma og jeg halvsov i nærheden af hinanden - pludselig skreg en af hvalpene og vi røg alle tre i vejret og på et splitsekund stod vi alle ved siden af hvalpekassen. Stakkels hvalpe -. tænk sig at have tre mødre - mon ikke de fleste af os synes, at en er alt rigelig. :)))

Når jeg ikke er hjemme, bliver Gaia lukket ind i soveværelset bag børnegitter. Selvom alt ser ok ud, vover jeg endnu ikke at lade så ung en hund være alene med hvalpene. Så da er Emma og hvalpene i stuen og Gaia i soveværelset. Det er lidt synd for Gaia - men jo kun en kort periode, så det må hun finde sig i.

Søndag den 18 april

Vi kom hjem fra dyrlægen omkring midnat mellem lørdag og søndag og både Emma og jeg var herretrætte. Hvalpene fik kælenavnet Mega og Giga - da den ene er stor og den anden er bare større.

Her er en fin og nyvasket Emma - da hun kom hjem fra dyrlægen var hun indsmurt i blod og andre væsker fra top til tå - og selvom hun ikke kan lide at få bad, tror jeg nok hun nød at blive vasket denne søndag formiddag.

Nyvasket Emma dagen derpå

Hvoooor er Meeega???

Ups... Nu er jeg faktisk ikke helt sikker på om dette er Mega eller Giga.

Hvalpene ligner hinanden i ansigtet og kan være lidt svære at kende fra hinanden, hvis man ikke ser dem samtidig. Når man ser dem samtidig er der ingen tvivl.

Lørdag den 17. april

Det viste sig, at Emma ventede et meget lille kuld på kun tre hvalpe - de var tilgengæld megastore, og vi måtte have dyrlægeassistance til fødslen. Det lykkedes ikke at redde den første pige på knap 500 g, men slutresultatet blev to store flotte  hvalpepiger.

Det hele var meget hårdt for Emma og jeg besluttede på stedet, at hun ikke skal igennem dette igen, så dette bliver Emmas sidste kuld. Det var meget uheldigt, for jeg havde jo besluttet mig til at skulle beholde en hvalp fra Emmas sidste og tredje kuld.

Jeg ville ikke beholde en hvalp fra dette kuld, fordi jeg synes Gaia er for ung til at have endnu en hvalp i huset. Så nu overvejer jeg, om jeg skal beholde en hvalp selv fra dette kuld - det bliver en svær beslutning.

Nedtælling siger tre dage igen....

Vi venter og venter....

og venter og venter. Intet nyt.

Jeg har endelig fået stillet hvalpekassen op - det burde jeg ha gjort i søndags - og Emma fandt sig omgående til rette i den.

Så har vi fået masser af skovflåte - det er som om buhundepelse virker som trækpapir på dem - så jeg piller af i lange baner. Jeg havde håbet på, de ville være uddøde pga den hårde vinter, men så heldige kunne vi jo ikke være. :)

Søndag

Emma var godt urolig i nat og i morges, men heldigvis er alt godt nu. Så der er ikke tegn på en begyndende fødsel, hvilket jeg var lidt bange for. Men fra nu af burde de lige akkurat kunne klare sig, hvis hun føder lidt for tidligt, så nu er der snart ikke noget, der kan gå galt, skulle man mene. Så nu er det bare at vente og håbe, hun går tiden ud, så hvalpene bliver store og livskraftige. :)

Her er lidt foto fra vores dating tur.

Emma er lidt fjollet og frygtelig sulten efter en parring.

Romance i tusmørket. Ska vi danse?

Efter en parring er der altid hovedrengøring - først sig selv, så hinanden og så bliver sneen renset i fællesskab. Gad vidst, om det er for at ingen skal få fært af dem - ulveadfærd?

Kommende far. :)

Der var engang....

Nu fik jeg lyst til at se på min Emma, når hun ikke er drægtig.....

Som sagt, så gjort...

Mer mave

Som tiden dog går. Nu er Emma sanrt ude af 8. drægtighedsuge. At der er liv i den mave er godt nok sikkert og vist. Der sparkes og regeres - det virker som om de er i vildt slagsmål nogle gange - er det mon et drengekuld eller kæmper de drengene mod pigerne??? Du milde hvor det må være hårdt for stakkels Emma. Ind imellem brummer hun da også lidt af dem, når de bliver for voldsomme, men ellers tager hun det i stiv arm. Emma er bare sej, er hun!!!

Jeg er sikker på én hvalp og også næsten sikker på to - for hvordan skulle en hvalp kunne sparke i begge sider på en gang? Men derudover er jeg ikke sikker på mere - jeg er ikke i stand til at tælle hvalpefødder - og hoveder har de vel også, må man formode. :) Det eneste jeg ved er, at det er nogle livlige krabater. :)

Fra nu på søndag vil de have mulighed for at overleve,  hvis fødslen går for tidligt i gang - men ellers er der godt og vel en uge til forventet fødsel.

Dagens mave ser sådan ud: